De mest sete fodboldkampe nogensinde

Hvilke har været de største fodboldkampe nogensinde? Mange fodboldfans kan hurtigt gætte sig frem til svaret. Der må tale om de seneste megakampe som EM-finalen, VM-finalen eller lignende. Dog kan dog også være tale om topopgør i Spanien og Italien. Det kan du læse mere om nedenfor.

Derfor er det svært at måle på

Før vi dykker ned i tallene, er det vigtigt at sige, at dette er et emne, der er svært at måle på. De fleste mediebureauer offentliggør tal fra specifikke lande. Det gør det udfordrende samlet set at vide hvilke er de mest sete fodboldkampe.

Desuden er der mange personer, som ser fodbold sammen. Det kan være på en bar, hjemme hos en ven eller noget helt tredje. Nu til dags ser mange personer også fodbold på nettet, og alt dette bidrager til, at vi nok ikke kan få en konkret idé af, hvilke er de mest sete fodboldkampe, men vi kan komme tæt på. Det forsøger vi nedenfor.

VM topper listen

VM-finalen topper ikke overraskende listen. Ifølge FIFA havde VM-finalen i 2018 mellem Frankrig og Kroatien 517 millioner seere i gennemsnit. Tallene viser også, at mere end 1,1 milliarder personer så kampen i løbet af de mere end 90 minutter, der blev spillet.

Det er dog ikke den mest sete finale nogensinde. VM-finalen i 2010, som blev spillet mellem Holland og Spanien, blev i gennemsnit set af 531 millioner personer. Fire år senere blev VM-finalen mellem Tyskland og Argentina overværet af mere end 562 millioner personer i gennemsnittet.

EM-finalen i 2021 havde 328 millioner seere

Ovenfor kan man hurtigt sige, at der er tale om nogle af verdens største lande og argumentere for, at det er årsagen til de mange tilskuere. Det er ikke nødvendigvis udelukkende årsagen.

Kigger vi på EM-finalen i 2021, hvor Italien vandt over England, blev den også til en af de mest sete fodboldkampe i historien. I gennemsnittet havde finalen 328 millioner seere, og finalen gik over i historiebøgerne som den mest viste EM-kamp nogensinde på ESPN/ABS i USA.

Hele turneringen havde samlet set over fem milliarder seere. Dog var mange af dem de samme. Alligevel skal det nævnes, at EM formåede at tiltrække tæt på to milliarder unikke seere i 229 forskellige lande.

Kvinderne kan også

FIFA har også offentliggjort tal om damernes VM i 2019. I den forbindelse havde VM-finalen mellem USA og Holland et gennemsnitligt publikum på 82,18 millioner personer. Måske lyder det ikke af meget sammenlignet med ovenfor. Dog var det 56 procent mere end VM-finalen i 2015. Desuden nåede finalen ved VM i damefodbold i 2019 op på et samlet publikum på 263,62 millioner unikke seere.

Real Madrid slog rekorden sammen med Liverpool

Vi kommer med brandvarme tal, da Real Madrids sejr over Liverpool i Champions League finalen slog rekorder. Det siges, at 5,36 millioner personer i USA så finalen, som blev sendt live fra Paris. Før da var rekorden på 4,15 millioner helt tilbage fra Champions League finalen mellem Barcelona og Manchester United i 2011. Som sagt er der udelukkende tale om tal fra USA, og inden længe vil der nok komme tal på, at det er blevet en af historiens mest sete fodboldkampe.

El Clásico tiltrækker flere millioner to gange om året

Der er ”El Clásico” i Spanien mindst to gange om året. Her er der tale om topopgøret mellem Real Madrid og FC Barcelona. De seneste gange, hvor der har været El Clasico, er den blevet sendt live i mere end 180 forskellige lande. Det spanske topopgør skaber et globalt publikum på mere end 650 millioner seere. Generelt tiltrækker den spanske liga ved navn La Liga omkring 2,5 milliarder seere i løbet af én sæson.

Derbi d’Italia

Ligesom at mange nyder at se årets største topopgør i Spanien, gælder det også med Derbi d’Italia i Italien. Ifølge Gazzetta dello Sport tuner omkring 650 millioner seere ind, når Inter spiller mod Juventus i Serie A. Den kamp bliver normalt sendt i mere end 205 forskellige lande. I 2019 slog Derbi d’Italia Sky Italias rekord for den mest sete fodboldkamp nogensinde, da Juventus vandt over Inter. Der var der intet mindre end 4,5 millioner unikke seere.

Samlet konklusion om de mest sete fodboldkampe

Som sagt kan vi ikke med sikkerhed give dig en top-10 liste over historiens mest sete fodboldkampe. Det kommer i høj grad på hvordan du vender og drejer den. Desuden er der langt flere data nu til dags og globalisering bidrager til at det bliver nemmere og nemmere at se fodbold hvor som helst i verden.

Til gengæld kan vi fortælle, at det ikke overraskende typisk er VM-finaler, EM-finaler eller finalen i Champions League. Ligeledes er El Clásico en stor seermagnet. I takt med at fodbold bliver mere og mere populært, vil de tal sikkert blot stige i fremtiden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyheder